Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Ved at klikke OK accepterer du vores cookies til statistik. Du kan sige nej tak til statistikcookies ved at klikke her. Læs mere om vores cookiepolitik.OK

Svær start på 2022 for aktiemarkederne

Se PDF


Nøgleindsigter

      • Der vil altid forekomme større kursudsving på aktiemarkederne. Derfor bør man vurdere en investering over en længere periode.

      • Vi forventer ikke en recession i 2022, men det er noget, vi holder øje med.

      • Compounding handler om at investere aktivt i selskaber med en relativ lav følsomhed over for de økonomiske konjunkturer.

 

 

Store kursudsving forårsager ofte, at aktiemarkederne bliver forsidestof i medierne. Da der altid vil være udsving på aktiemarkederne, bør man derfor vurdere en investering over en længere periode. Historisk set har der typisk været en korrektion på 10 pct. ca. hvert andet år, og vi skal tilbage til marts 2020 for at finde seneste korrektion af denne størrelse. Derfor er det ikke helt uventet, at 2022 er startet med kursfald. Dette skyldes bl.a. stigende renter, stigende inflation samt Ruslands invasion af Ukraine. Fra en aktieinvestors synspunkt er det store spørgsmål, hvorledes krigen i Ukraine vil påvirke energipriserne, da stigende energipriser vil forværre det nuværende inflationsbillede. Desuden er det afgørende i hvilket omfang, centralbankernes planlagte pengepolitiske stramninger vil blive gennemført, da stigende energipriser, stigende renter og geopolitiske konfrontationer øger risikoen for lavere økonomisk vækst. Vi vurderer løbende, hvordan disse forhold påvirker aktiemarkeder og de selskaber, vi har i porteføljerne.

Dette kan natur­ligvis skabe nervøsitet blandt investorerne, men man bør stille sig selv spørgsmålet, om det nu også er et signal til, at man skal sælge sine aktier? Som udgangspunkt findes der ikke et entydigt svar, da det bl.a. afhænger af den enkelte investors risikoprofil, strategi og erfaring.

Hos C WorldWide er vi langsigtede investorer, og kortsigtede korrektioner ændrer ikke vores fundamentale tro på selskaberne, men vi foventer dog større kurs­udsving i de kommende år. Derfor må de fremtidige afkast forventes at blive lavere, end hvad vi har set de seneste år. Verdens centralbanker er startet på eller overvejer at hæve renterne, hvilket, til at starte med, vil udfordre aktiemarkederne. Historisk har dette dog ikke været et salgssignal.

Når man skal placere sine midler og samtidigt ikke ønsker at påtage sig risiko, kunne man i “gamle dage” placere dem i obligationer eller på en indlånskonto. Derved kunne man nogenlunde fastholde sin købekraft. I dag er indlånsrenterne i de fleste banker negative, og de 10-årige stats­obligationer giver i skrivende stund blot ca. 0,5 pct. i rente. Inflationen i Danmark var 3,1 pct. i 2021 (nettoprisindeks), og de fleste analytikere forventer en inflation på mindst 2,5 pct. for 2022. Hvis man som investorer således vælger at placere sine midler på en opsparing, eller vælger at ­investere i f.eks. obligationer, bliver købekraften udhulet.

Skulle økonomien gå i recession, er det ikke ualmindeligt, at aktiemarkederne falder 30-40 pct. En recession kan udløses ved fortsat høje og stigende oliepriser, kraftigt stigende renter, eventuelle krigshandlinger eller noget helt fjerde. Vi ­forventer ikke en recession i 2022, men det er noget, vi holder øje med.

Stærke selskaber vokser over tid
Investering handler for os om langsigtede investeringer fremfor markedstiming, da man som investor drager nytte af den langsigtede indtjeningsvækst i selskaberne. Den enkelte investor skal først og fremmest sikre sig at have den rette risikoprofil i sine investeringer, så store kursfald på aktiemarkederne ikke påvirker nattesøvnen. I afdeling Stabile Aktier forsøger vi f.eks. at finde og aktivt forvalte forskelligartede investeringer, der hver især har et godt og rimeligt forudsigeligt vækst­potentiale for at gøre porteføljen robust over for markedsudsving. Historien har vist, at selskaber med en stærk konkurrenceposition er i stand til at tilpasse sig skift­ende økonomiske konjunkturer og øge indtjeningen over tid. Dermed kan selskaberne løbende hæve bundniveauet for ind­tjeningen og skabe grundlaget for kurs­stigninger – det er det, vi kalder Compounding.

Covid-19-pandemien har skabt ekstra indtjening
Nogle selskaber har oplevet en kraftigt stigende indtjening under Corona-krisen, da de bl.a. har været eksponerede mod udvikling og udrulning af vacciner og tests. Vi har eksempelvis investeret i Thermo Fisher i afdelingerne Globale Aktier, Globale Aktier Etik og Stabile Aktier, og sel­skabet fordoblede indtjeningen fra 2019 til 2021 på ­grund af øget efterspørgsel efter deres laboratorieprodukter. Dette forventer vi vil fortsætte i de ­kommende år grundet høj aktivitet inden for forskning og udvikling af nye lægemiddelprodukter.

Alphabet (Google) er et andet selskab som fik gavn af, at folk overalt i verden blev sendt hjem fra arbejds­pladserne som følge af Covid-19-pandemien. Tiden foran skærmen var som skræddersyet til mange af Googles tjenester, og forbrugerne har i stor stil taget dem til sig. Digitali­seringen er således blevet en central del af hverdagen, og efterspørgslen efter digitaliserede varer og tjenester er derfor steget markant. Dette har skabt gunstige vilkår for sel­skaber, der sælger denne type produkter og services, hvilket vi forventer vil fortsætte i de kommende år.

Uroen giver gode investeringsmuligheder
Igennem 2021 skuffede den grønne omstilling mange ­investorer, fordi man overestimerede indtjenings­mulig­hederne og underestimerede de risici, som de førende ”grønne selskaber” blev udsat for. Investorernes store interesse for disse selskaber betød samtidigt, at prisfast­sættelsen var steget betydeligt. I takt med at renterne er blevet højere, ser vi nu et betydeligt kurspres på flere af disse selskaber inden for alternativ energi. Det har åbnet interes­sante investerings­muligheder, idet forsyningsselskaber med sol, vind og vandkraft oplever stigende efterspørgsel, men samtidigt er i stand til at overføre de stigende etablerings­omkostninger til kunderne via prisen. Disse selskaber har det, vi kalder ”pricing power” – dvs. evnen til at hæve priserne, uden at det påvirker salget nævneværdigt. Samtidigt bliver strømmen for allerede opførte sol-, vind- og vandkraftværker oftest prisreguleret med inflationsraten, selvom der for de etablerede anlæg ofte ikke er nævne­værdige stiginger i produktionsomkostningerne. Som investor handler det derfor om at tænke langsigtet og tilpasse sine investeringer løbende og dermed drage nytte af de muligheder, der opstår.

Stabile aktier for den mindre risikovillige investor
Aktier er forbundet med risiko, men der findes forskellige risikoniveauer på aktiemarkedet. Det handler dybest set om at fastlægge en risikoprofil, som matcher de ­ønsker og behov, man har. Nogle kan godt lide den kortsigtede ”støj”, som skaber udsving på aktiemarkedet, mens andre ønsker en mere behersket kursudvikling. Afdeling ­Stabile Aktier investerer aktivt i selskaber med en relativ lav følsomhed over for de økonomiske konjunkturer. Dertil har de fleste selskaber en stærk konkurrencemæssig position med en rimelig forudsigelig og stabil indtjeningsvækst. Det er baggrunden for, at afdelingen må forventes at have ­mindre kursudsving end det globale aktiemarked gen­erelt, og derfor kan afdeling Stabile Aktier være en mulighed for en aktie­investor med en lidt lavere risikovillighed. De finansielle markeder er dog uforudsigelige, særligt på kortere sigt, hvorfor der kan opstå perioder med større kurs­­­udsving, som vi senest så i forbindelse med Covid-19-pandemien.