Fart på den grønne bølge i emerging markets

Se PDF

Kina og Indien er nogle af de mest luftforurenede lande i verden. Med jævne mellemrum ser vi billeder af noget, der ligner tæt tåge i de mest befolkningstætte områder. Tågen er et foruroligende billede på, hvor stor forureningstætheden reelt er. Af figur 1 fremgår det, at Kina såvel som Indien har tydelige udfordringer (se venligst PDF'en).

Kina har gennem en årrække arbejdet på at fremme vedvarende energikilder. Faktisk har energikilder fra sol og vind i Kina oplevet en årlig vækst på 50 pct. i produktionskapacitet i perioden 1990-2019. Kina er i dag verdens førende producent af solenergi, men på trods heraf dækker vedvarende energi fortsat blot 15 pct. af det samlede energiforbrug. Billedet vil dog ændre sig drastisk i de kommende år, og grøn energi kommer til at fylde væsentlig mere og bliver endnu mere relevant i Kina, men også i resten af emerging market-universet.

Den grønne bølge på tværs af kloden
Det er ikke alene i emerging markets (EM), at vedvarende energi vinder frem. Over hele kloden er der nu bred enighed om, at den globale opvarmning er en kendsgerning. EU har annonceret ”The Green Deal”, som er målsætningen om at skabe klimaneutralitet i 2050 med balance mellem CO2-udslip og absorbering af CO2 fra atmosfæren. Japan har også sat målet om at blive CO2-neutrale i 2050, og Kina har sat det samme mål blot i 2060. Dette kommer til at fremme udviklingen og øge andelen af grøn energi. Figur 2 viser de blå pinde efterspørgslen efter fossile brændstoffer, og de grønne viser efterspørgslen efter vedvarende energikilder frem mod 2060 i Kina (se venligst PDF'en). Samtidigt viser den orange linje, at mere end 50 pct. af Kinas energiforbrug forventes at blive dækket af vedvarende energi i slutningen af 2030’erne og 80 pct. i 2060 for at nå målsætningen om CO2-neutralitet. Det estimeres samtidigt, at den nødvendige investering i udvikling og anlæg løber op på 6-7 billioner USD i løbet af de kommende 40 år. Dette er vel at mærke alene for Kina, og globalt vil dette tal være endnu større.

Der er ingen tvivl om, at den kinesiske regering har sat et ambitiøst, langsigtet mål om CO2-neutralitet, men vi tror samtidigt, at det faktisk er realistisk mål, da Kina tidligere har demonstreret evnen til at nå langsigtede målsætninger. Samtidig giver det politisk set god mening at forfølge de grønne energiambitioner. Der er nemlig flere jobs inden for vedvarende energi end i kulsektoren i Kina. Derudover er verdens ti største producenter af basale solarceller kinesiske, og de har samlet set en global markedsandel på 90 pct. Endelig kommer 80 pct af Kinas efterspørgsel efter olie fra importeret olie, og derfor vil et øget fokus på vedvarende energi reducere Kinas afhængighed af energiimport.

Hvordan måles luftforurening?
Luftforureningen måles her via det såkaldte PM 2,5, som er et begreb, der forklarer partikelbestanden i luften. Partiklerne dannes som følge emissioner og kemiske reaktioner i atmosfæren. PM 2,5 er partikler med en diameter på under 2,5 mikrometer – dvs. ca. 33 gange tyndere end et menneskehår, hvorfor de også ”hænger” i luften i længere tid end større og tungere partikler. Et niveau under 35 på PM-skalaen kan betragtes som et helbredsmæssigt ”sundt” og generelt uskadeligt miljø, så situationen i både Kina og Indien er kritisk, som det også fremgår af figur 1 med blot et par enkelte tal under 35 (se venligst PDF'en).

Vækstmulighed i EM-energisektoren
Vi ser derfor gode investeringsmuligheder inden for vedvarende energi. Dels tror vi, at de langsigtede vindere vil være de selskaber, der forstår at udvikle og producere vedvarende energikilder, men også i særdeleshed de selskaber, der som underleverandører formår at udvikle teknologien bag den grønne udvikling. Vi er derfor begejstrede for den flerårige, strukturelle vækstmulighed, som ligger i den grønne energitransformation, og vi har et stigende fokus på disse investeringer. Dette har vi både i forhold til selskaber i den vestlige verden, men også i EM og i særdeleshed i Asien.