Nye muligheder for behandling af Alzheimers/demens

Se PDF

I dag findes der ingen præparater, der kan helbrede Alzheimers, men der er flere selskaber, der arbejder på at udvikle nye innovative behandlingsformer.

Alzheimers sygdom er opkaldt efter den tyske psykiater Alois Alzheimer, der beskrev symptomerne allerede i 1906. Sygdommen er den mest hyppige årsag til demens.

Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder svækkes pga. sygdommen. Ordet demens stammer fra latin og betyder ”væk fra sindet”. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor demenssygdomme opstår, men det skyldes med stor sandsynlighed forandringer i hjernen. Der findes mere end 200 forskellige sygdomme, som medfører demens. Alzheimers står for 60-70 pct. af disse tilfælde. I dag findes der ingen helbredende kur, og længden af sygdomsforløbet kan variere fra få år til flere årtier, inden man til sidst dør af sygdommen.

Sygdommen skyldes aflejring af to forskellige proteiner i hjernen, nemlig beta-amyloid og Tau. Beta-amyloid lægger sig mellem nervecellerne, hvor det ophober og skaber forandringer og betændelse i hjernevævet. Tau lægger sig inde i nervecellerne og skader disse, så de mister deres evne til at kommunikere, hvorefter nervecellerne dør. Alzheimers sygdom dræber således hjernecellerne og resulterer i, at patienternes hjerner skrumper ind. I startfasen af sygdomsforløbet rammes typisk de områder i tindingelappen, der styrer hukommelsen. Relativt hurtigt herefter rammes andre funktioner bl.a. evnen til at tale samt motorikken.

Nye innovative behandlingsformer måske på vej

I dag findes der ingen præparater, der kan helbrede Alzheimers, men bl.a. Eli Lilly, Biogen og Novo Nordisk forsøger sig med udviklingen af nye innovative behandlingsformer. Eli Lilly og Biogen har udviklet medicinske behandlinger, der skal påvirke og forebygge produktionen af beta-amyloid-proteiner i hjernen, mens Novo-Nordisks præparat GLP-1 forebygger produktion af Tau-proteiner samt betændelse i nervecellerne. Eli Lilly har med succes testet effektiviteten i et fase-2- forsøg på en smal patientgruppe, og selskabet er nu i dialog med de amerikanske sundhedsmyndigheder om design af det afsluttende fase 3-forsøg.

Novo Nordisks GLP-1 produkter til behandling af Alzheimers var oprindeligt udviklet til at behandle diabetes, og vi forventer, at præparatet også godkendes til behandling af fedme til sommer. Under behandlingen af diabetespatienter med GLP-1 viste det sig, at der var betydeligt færre Alzheimers- og demenstilfælde i forhold til tilsvarende patienter, der ikke havde fået GLP-1 – se figur 1 i PDF'en.

Novo Nordisk har gennem tre store forsøg med data fra mere end 15.000 patienter demonstreret, at deres præparat GLP-1 i disse tilfælde reducerede sandsynligheden for udvikling af demens med ca. 50 pct. Novo Nordisk har også undersøgt brugen af GLP-1 via det danske sundhedsregister samt den amerikanske ”TRUVEN claims database”. I det danske sundhedsregister var der 470.000 observationer og i den amerikanske database over 300.000 observationer. Konklusionen fra de to databaser er, at der, set ud fra de danske tal, efter 2,5 år med brug af GLP-1 er 25 pct. mindre sandsynlighed for at udvikle demens, mens de amerikanske tal viser en reduktion på ca. 30 pct. efter to år.

Vi følger nøje udviklingen af de nye behandlingsmuligheder. Dels fordi den potentielle efterspørgsel på et helbredende præparat vil være anseelig, dels fordi en virksom og effektiv behandling vil kunne reducere sundhedsudgifterne til patientpleje betragteligt. En udgiftspost der vil være stigende i de kommende årtier som følge af den demografiske udvikling.

Vi får myndighedernes vurdering af Biogens medikament inden for ganske kort tid, om end det tyder på, at effekten af denne behandling er begrænset. De endelige forsøgsresultater fra Eli Lilly og Novo Nordisk ligger ca. tre år ude i fremtiden, og for de af selskaberne, der vil være i stand til at knække Alzheimerskoden, vil der være et stort potentiale. En bedrift, som ingen indtil nu er lykkedes med.

Fakta om Alzheimers/demens

1. I 2019 vurderede FN, at der globalt er over 50 mio. mennesker med Alzheimer eller andre demenssygdomme. Et antal der forventes at stige til omkring 150 mio. mennesker i 2050 – og er en kombination af manglende virksomme behandlingstyper og et stigende antal ældre. (Kilde: WHO)
2. Alzheimers og andre demenssygdomme er ikke kun alvorligt for den enkelte patient og dennes pårørende. Det trækker store ressourcer i sundhedssystemerne. De globale omkostninger til behandling og pleje af Alzheimers er på nuværende tidspunkt ca. USD 1.000 mia. (Kilde: Patterson C. World Alzheimer Report 2018)
3. I USA er omkostningerne til pleje og behandling ca. USD 300 mia. årligt, og dette ventes at stige til 1.100 mia. USD i 2050. Denne udgift er ca. 1,3 pct. af det amerikanske BNP, og uden nye behandlingstyper forventes andelen at stige til ca. 2,2 pct. i 2050. (Kilde: The US Alzheimer’s Association)
4. På nuværende tidspunkt findes der ikke en behandling, der kan helbrede Alzheimers – blot forskellige typer af medicin, der kan lindre demensprocessen.
5. Gennem de sidste 25 år har 99,9 pct. af alle medicinske forsøg til helbredelse af Alzheimers/demens fejlet. Der er p.t. godkendt 5 typer af medikamenter til behandling af Alzheimers/demens, men ingen af disse har markant effekt på helbredelsen. Sidste gang et medikament blev godkendt var helt tilbage i 2003. (Kilde: FDA)
6. De tre medicinalselskaber Eli Lilly, Biogen og Novo Nordisk har aktuelt medikamenter under udvikling i fase 2 eller fase 3. (Kilde: FDA)