Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Ved at klikke OK accepterer du vores cookies til statistik. Du kan sige nej tak til statistikcookies ved at klikke her. Læs mere om vores cookiepolitik.OK

Vi tør være anderledes

Vores investeringsfilosofi er enkel - vi tror på, at de bedste resultater skabes ved at identificere de bedste langsigtede aktieinvesteringer blandt verdens mange børsnoterede virksomheder.

Vores porteføljer er fokuserede og indeholder få værdipapirer. Det giver os mulighed for at analysere i dybden og vælge få, håndplukkede aktier, der giver gode og stabile afkast over tid. Vi har fokus på langsigtede, globale trends, som har afgørende betydning for udviklingen på de internationale kapitalmarkeder.

Det er vores målsætning, at alle vores afdelinger klarer sig bedre end den generelle markedsudvikling for investeringsuniverset, uden at vi samtidig påtager os en relativt større risiko.

Ansvarlighed – en uundværlig brik i fremtiden

Som aktiv investor ønsker vi at bidrage til at påvirke den lokale såvel som den globale samfundsudvikling i en mere bæredygtig og holdbar retning. Vores kunder overlader deres investeringer til os, og vores ansvar spiller derfor en afgørende rolle i den ­værdi, vi skaber for vores eksterne partnerskaber, det holdbare arbejdsliv og den sociale ansvarlighed.

Det er disse tre fokuspunkter, der danner grundlaget for vores ­Corporate Social Responsibility (CSR)-strategi. Samtidigt arbejder vi hen imod at understøtte ­udvalgte FN’s Verdensmål. Dette sker som led i et bidrag til en mere ansvarlig fremtid, hvor vi frem mod 2030 vil sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og vores planet. Klik nedenfor for at læse vores seneste CSR-rapport.

CSR-rapport

Historien om C WorldWide

Kapitalforvaltningsselskabet C WorldWide Asset Management startede i 1986 under navnet Carnegie Asset Managment som en del af Carnegie-gruppen. I 1990 blev Investeringsforeningen C WorldWide lanceret under navnet Carnegie WorldWide.

I 2009 bliver Carnegie Asset Management, som en del af Carnegie-gruppen, overtaget og fuldt ud ejet af Altor Fund III (65%) og Bure Aktier AB (35%), og ved udgangen af 2009 adskilles Carnegie Asset Management fra Carnegie-gruppen.

I slutningen af 2010 køber medarbejderne 20% af aktierne i Carnegie Asset Management af de to investorer, og i foråret 2012 sælger Bure Aktier AB sin andel af aktier til Altor Fund III. Altor Fund III ejer således i dag 80% af aktierne i Carnegie Asset Management, mens medarbejderne ejer 20%.

I 2017 skifter Carnegie WorldWide navn til C WorldWide Asset Management og Investeringsforeningen C WorldWide for at tydeliggøre selskabets globale identitet og selvstændighed.

Bestyrelsen for C WorldWide har indgået en administrationsaftale med investeringsforvaltningsselskabet C WorldWide Fund Management, filial af C WorldWide Fund Management S.A., Luxembourg (CWWFM), der varetager alle daglige administrative opgaver i foreningen. CWWFM er godkendt af Finanstilsynet til at administrere investeringsforeninger.

Derudover har bestyrelsen indgået en rådgivningsaftale med C WorldWide Asset Management som besidder mangeårig investeringserfaring og -kompetence.

CWWFM og C WorldWide Asset Management er en del af C WorldWide Asset Management-gruppen.