Emerging Markets

Emerging Markets investerer i lande, der er i færd med at transformere sig fra udviklingsøkonomier til industrialiserede økonomier. Geografisk findes emerging markets typisk i Asien, Latinamerika, Afrika og Østeuropa. En investering i denne afdeling er en investering i selskaber, der er eksponeret mod strukturelle trends og temaer – og som tilbyder højere vækstrater end markedet generelt.

AKTIVE INVESTERINGER I EMERGING MARKETS

Fokus på holdbare investeringer i globale vækstøkonomier

Afdeling Emerging Markets giver dig eksponering til ¬regioner karakteriseret ved høje vækstrater drevet af reformer samt en ung og voksende befolkning, som aspirerer efter en højere leve¬standard. Afdelingen giver dig enkel adgang til interessante aktiemarkeder i forskelligartede regioner som Latinamerika, Central- eller Østeuropa, Afrika, Mellemøsten og Asien. Vi investerer i dynamiske, vækstdrevne virksomheder, som vi vurderer, udgør de mest attraktive langsigtede aktieinvesteringer i vækstmarkederne. Vores investeringer er baseret på en grundig analyse af langsigtede trends og temaer og fokuserer på selskaber, der strategisk positionerer sig for langsigtet succes.

En konsistent investeringsmetode

Vores gennemprøvede investeringsstrategi med aktiv, selektiv aktieudvælgelse kombineret med medvind fra strukturelle temaer set i et langsigtet investeringsperspektiv skaber en fokuseret aktieportefølje bestående af attraktive, holdbare virksomheder i de globale vækstøkonomier. Alle aktier er nøje udvalgt af erfarne forvaltere med erfaring i at identificere de langsigtede forandringer og kortvarige temaer, som passer til den dynamik og de kulturelle karakteristika, der kendetegner de ¬forskellige regioner.

Kun få selskaber er gode nok til dine investeringer

Med tanke på den særlige markedsstruktur i Emerging Markets består porteføljen af en kombination af store, mellemstore og små selskaber. Det sikrer eksponering mod den stigende betydning af det mindre selskabssegment, som spiller en central rolle i vækstcasen for Emerging Markets.

Langsigtet vækst

Strategien i Emerging Markets tilbyder en veldiversificeret portefølje af kvalitetsvirksomheder med fokus på vækst – selskaber, vi betragter som blandt de bedste investeringsmuligheder i disse markeder. Målet er at kombinere langsigtede trends og kortere temaer med grundig aktieudvælgelse for at skabe et attraktivt, langsigtet afkast for den tålmodige investor.

Emerging Markets

Se det samlede afkast over justerbare tidsperioder (senest opdateret ved månedens udgang).

Du finder det seneste faktaark under grafen (PDF). 

 

Alle tal er baseret på historiske afkast. Historiske resultater er ingen indikation for fremtidigt afkast. Valutaen er DKK. Afkastet kan øges eller mindskes på grund af udsving i valutakurserne. Administrationshonorar og andre udgifter afholdt af fonden er inkluderet i tallene. Gebyrer afholdt af investor såsom depotomkostninger og transaktionsomkostninger er ikke inkluderet.

 

Faktaark

Afdeling Valuta Faktaark
C WorldWide Emerging Markets KL DKK

Faktaark

Porteføljen

Forvalterteam - Emerging Markets

Abhinav Rathee, Mogens Akselsen, Allan Christensen og Aman Kalsi

Læs mere om vores Asien og emerging markets forvalterteam